regnbuens farverNogle hunde har mærkelige, og til tider ulækre spisevaner.

Det gælder især én af vores hunde, som æder alt, hvad hun kan komme i nærheden af. Senest overlæderet fra mandens nyindkøbte træsko, som så i øvrigt løbende kom op igen, i løbet af en uges tid. Men hendes favorit er nu altså underbukser og især vores datters. Det betyder ikke noget om de er snavsede eller rene.

Når man har hund (og børn) får man et noget afslappet forhold til lort. Sådan er det i hvert fald her på matriklen. Hundens smag for underbukser kan ikke kun ses på det voksende antal af gennemtyggede underbukser, men også i landminerne vi finder i haven. De findes i røde, hvide, stribede, prikkede, blomstrede, blå og skrig-pink udgaver. Det kan i perioder været interessant at følge med i, hvad hun nu har konsumeret, og se hvad der kommer ud i den anden ende.

Velvidende at hundens særlige smag for underbukser nok ikke er den bedste diæt, har vi en stadig kamp for at forhindre hende i at gnaske vores underbukser i sig. Men hun er en sand mester i, at snige sig til at stjæle og kan hun ikke snuppe et par i et ubevogtet øjeblik, nå ja, så fisker hun simpelthen underbukserne ud gennem hullerne i vasketøjskurven – som selvfølgelig har låg på. Vi er i hvert fald ikke i tvivl om når hun har været på rov, for så finder vi landminer i alle regnbuens farver på græsplænen.

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Kommentarer   

# Guest 21-03-2014 11:15
Denne kommentar er blevet slettet af administratoren
# Guest 24-02-2014 12:26
Denne kommentar er blevet slettet af administratoren