5 fjer blev til en bidt dyrlæge

Sommerhalvåret er tid for apporteringstræning. Manden i huset har besluttet, at hans hunde skal kunne bestå en apporteringsprøve en gang om året, så hele familien bliver kommanderet til apporteringstræning, inklusiv vores aldrende farfar.

En aften havde farfar vores hanhund med til træning. Det gik rigtig godt, for vores hanhund elsker at apportere. Han fik hentet duerne og bagefter kaninen. Da alle hunde på denne træningsaften havde hentet deres duer og kanin, tog hele holdet afsted til den nærmeste sø.

Hundene synes det var dejligt, at kunne komme ud og køle sig af i søen, om end ikke alle var lige koncentrerede om at hente duen i vandet hjem. Denne gang var det ikke vores hanhund der lavede ulykker, men en væsentlig yngre og noget mere egenrådig model. Rygtet ville vide, at den yngre model ikke bare splittede duen ad, gemt bag et buskads, med formentlig åd det meste af den, kun efterladende en masse fjer og nogle vinger. Vores hanhund fandt resterne og det var simpelthen for fristende, så han gjorde det færdigt, som den yngre model var startet på.

Dagen efter bemærkede farfar at hanhunden nyste en del og rystede på hovedet. Senere bemærkede han at der "ligesom stak noget ud" af hundens næse. Farfar er en, til tider, beslutsom og bestemt herre, så han tog fat i nakken på hunden og fik fat i det der stak ud af næsen og trak til. Hunden hylede og farfar kiggede noget forundret på den 15 cm lange vingefjer fra en duevinge, han havde hevet ud. Men der sad stadig noget inde i hundens næse, og farfar trak i alt 5 lange duefjer ud af hundens næse.

Vores hanhund holdt op med at ryste på hovedet og nyse. Men for en sikkerheds skyld tog farfar ham med et smut forbi dyrlægen for, at tjekke om alt var i orden. Selvom hunden er noget så god og rar, var han slet ikke tilfreds med at blive sat op på et bord, blive holdt fast og endnu en gang blive kigget i næse og mund. Det resulterede i, at han bed dyrlægen i armen. Der gik gudskelov ikke hul, så dyrlægen slap med skrækken. Og heldigvis er det det en meget venlig og rummelig dyrlæge, som mener at det er en erhvervsrisiko, at dyrene indimellem bider eller kradser. Men det gør ondt alligevel.

Farfar havde befriet hunden for alle fjer, og der var ingen sår eller rifter i hverken næse, svælg eller hals. Tilbage er spørgsmålet om, hvordan i alverden de 5 fjer er kommet ind i hundens
næse ...

• Forrige
• Næste