3 breton'er i flytterodDa vi her på matriklen er de lykkelige ejere af 5 hunde, så vi frem til hele familiens flytning med en vis spænding. Hvordan mon de 4-benede ville tage en så stor omvæltning?

Da det lykkedes os at få solgt villaen i et stille villakvarter og flytte på landet – uden nogen umiddelbare naboer – var glæden stor. Nu havde vi masser af plads til hundene, og de kunne sige vov uden at genere nogen.

I ugen op til, at vi skulle flytte hele familien, var der stor travlhed. Der skulle ryddes op, pakkes og smides ud, vi skulle flytte fra 216 kvm til 160 kvm. Hundene var for en stor del overladt til sig selv, mens Damen med hund og manden knoklede for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Men hundene kunne godt fornemme at noget var anderledes, og de søgte meget kontakt med os.

Da dagen for selve flytningen oprandt, blev alle 5 hunde pakket i bilen. Det var helt normalt for dem, og de faldt alle hurtigt til ro. Fremme i vores nye hus, hvor damen med alle hundene ankom noget før flyttebilen, blev den nye 1200 kvm have grundigt udforsket, og al energien blev brugt på at løbe, løbe, løbe. Da flyttebilen kom, blev hundene puttet i bilen igen, og der faldt ro over forsamlingen. Mens hundene slumrede i deres bure, blev flytteklasser og møbler båret ind. Når man er flere om det, har professionel hjælp, så går det tjept. Køkkenet, dynerne og hundefoderet blev gjort klar, så vi kunne være i det nye hus.

Efter endnu en løbetur i haven, fik hundene endelig adgang til huset, i små bidder. De for rundt og snusede til alt, der var jo både helt nye og gamle kendte dufte. Alt blev undersøgt. Da Damen med hund og manden gik i seng, godt trætte, tog det noget tid før de 4 benede familiemedlemmer også faldt til ro. Men et nyt hus er ikke bare nye dufte, der er også en masse nye lyde. Dette gjorde, at vi blev vækket flere gange i løbet af natten af, at en eller flere hunde der gøede af … ja, hvad gøede de egentlig af?

Det første Manden gjorde, var at sætte en hundegård op, indstallere hundehuse og vand, så vi kunne drage afsted på job, uden at skulle bekymre os om, hvordan det gik med hundene derhjemme; tissede de på gulvet, gnavede de i noget de ikke måtte eller kedede de sig? I hundegården har de udsigt til til et fantastisk landskab, harer på marken og to fasanfamilier, der går tur med kyllingerne.

Det tog noget tid, før hundenes uro ved det nye hjem forsvandt. De var dog rigtig gode til, at finde små pletter af ro, når vi rodede rundt og pakkede ud, rydede op eller flyttede rundt på møblerne. At finde en hund der puttede i vasketøjet, i en solstråle eller gemt i sofaens puder blev hverdagskost. Men nu er de faldet rigtig godt til. De gør sjældent, mest af staldkatten, der går på musejagt. Nogen gange af de få fodgængere der går forbi. Der er ingen tvivl om at roen på landet, og at der er så meget plads, har været et hit, ikke bare hos damen og manden, men også hos hundene.

2016.03.20_At_flytte_hunden 2016.03.20_At_flytte_hunden 2016.03.20_At_flytte_hunden
2016.03.20_At_flytte_hunden 2016.03.20_At_flytte_hunden 2016.03.20_At_flytte_hunden

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Kommentarer   

# Guest 17-01-2017 12:27
Denne kommentar er blevet slettet af administratoren
# Guest 17-01-2017 18:44
Denne kommentar er blevet slettet af administratoren