Tysk pinscher Milo i skovenDenne historie handler om Milo, vores genbrugshund. 

Milo kom ind i vores familie ved lidt af en tilfældighed. Vi havde fået vores første breton, Effie, og kort tid derefter barn nr. to. Da vores breton blev omkring 7 og babyen ca. 4 måneder gamle, blev det for meget med en meget aktiv hund. Det var ikke muligt at opfylde hundens behov for aktivering mellem bleskift, amning, indkøb, tøjvask, storebror osv. osv. Derfor tog vi den beslutning at finde en legekammerat til Effie.

Den hund vi skulle finde, skulle være en voksen, og lille, hund. Absolut ikke en jagthund, en stor hund eller en meget træningskrævende hund. Vi pakkede derfor bilen og kørte til Rødovre, til Værn for væreløse dyrs internat. Her gik vi rundt og kiggede på hundene. Der var ikke én eneste lille hund. Der stod den ene store hund efter den anden i løbegårdene. Af personalet fik vi at vide, at det var sjældent de fik små hunde ind, og når de gjorde, fandt de en ny ejer lynhurtigt.

vores to hunde Milo og effieDer skulle flere besøg til, på internatet i Rødovre. Men en dag, da vi trådte ind, stod han der. En smuk, rød hanhund med krølle på halen og trekantede griseører. Jeg forelskede mig i ham med det samme. Han stod i løbegården med næsen i sky og ignorerede alt omkring sig. Vi fik lov til at få ham lukket ind i en stor løbegård, hvor vi kunne forsøge, at komme lidt i kontakt med ham. Han hilste glad på hele familien og så gik den vilde leg med breton Effie. Vi var ikke helt klar over, hvilken slags hund han var, men mødet med ham var positivt. Han var 9 måneder gammel og samme størrelse som en breton, og så var han en tysk pinscher. Vi besluttede at ham ville vi gerne have.

Vi fik en lang næse, for en anden familie havde reserveret hunden. Vi havde dog mulighed for at blive skrevet op, hvis de andre fortrød, hvilket vi straks sagde ja til. Vi regnede ikke med at høre fra internatet, men to dage senere blev vi ringet op, at vi kunne få lov til at købe hunden, hvis vi stadig var interesserede. Vi skyndtes os at sige ja.


Jeg tog ind til internatet dagen efter vi blev ringet op, for at ordne det praktiske. -Og så blev jeg taget i forhør. Hvor skulle hunden opholde sig, hvordan ville vi takle Tysk pinscher i havenhund og børn, hvad skulle hundens bruge til, og mange flere spørgsmål. Jeg og familien skulle godkendes før vi kunne få hunden. Men papirene blev underskrevet og fik først derefter hundens navn at vide: Milo.

Et par dage senere kom en bil fra internatet. Den unge mand havde Milo med og var glad for at han skulle til en familie med en anden hund. Endnu flere papirer blev underskrevet og så blev Milo hentet ind. I løbet af et døgns tid, var han flyttet ind.

 

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér