Erfarne opdrættere siger at tæven skal på besøg hos hanhunden. Det kan sagtens fungere den anden vej også. Men jeg pakkede hunden i bilen og kørte til den udvalgte hanhund og hans familie. Han og min tæve fik lov at hilse og han forsøgte ihærdigt at kurtisere hende, mens de tobenede drak kaffe og spiste hjemmebagt knækbrød.
Jeg var ikke i tvivl om at min DP tæve var parringsklar. Men hun havde overhovedet ingen interesse i hanhunden, som jeg havde udset. Det lykkedes ikke, heller ikke selvom jeg forsigtigt holdt hende. Dagen efter prøvede vi igen. Denne gang lykkedes det, men med lodder og trisser. Tæven fik løftet bagenden op, så højde og vinkel var som den skulle, og hanhunden kunne komme til. Et kuld hvalpe var på vej, og nu ligger tæven, stor og tyk og kigger indimellem anklagende på mig, som om hun vil sige: Se, hvilken tilstand du har bragt mig i!
Stor er min misundelse, når andre tæveejere fortæller, at de har været til stævnemøde på en rasteplads et eller andet sted i Europa. Når parringen, som selvfølgelig fandt sted uden problemer, var overstået, kørte de hjem med et kuld hvalpe i på vej i maven.
En bekendt har en fin fransk bulldog tæve. Hun fortalte, at hun gerne ville have et enkelt kuld hvalpe på et tidspunkt. Hun og familien nåede ikke at få hvalpe, før de forelskede sig i en lille blandingshvalp, en hanhund, som de købte. Hanhunden blev omkring ½ år, så kom tæven i løbetid. Familien skulle på ferie og begge hunde blev passet at en veninde. Da familien kom hjem fra ferie, kom hundene også hjem. 4 uger senere havde tæven lagt sig lidt ud, og mistanken om at hun var drægtig, blev bekræftet af dyrlægen. Et kuld på 10 hvalpe kom til verden. Naturen gik sin gang uden indblanding, også selvom hanhunden kun lige var blevet kønsmoden.
En parring og senere fødsel skal være en god oplevelse for alle. Jeg kan nu sidde her og kigge på min meget højgravide tæve og spekulere over, hvad jeg kan gøre bedre næste gang.