Hjem
- Detaljer
- Visninger: 135
Skal der avles flere blandingshunde? Nej, vi har ikke brug for flere!
Som opdrætter af racehunde med stamtavle fra DKK, bliver jeg både oprørt og ked af at opleve, hvordan hundeejere avler blandingshvalpe ”en mas”, uden at tage stilling til hvilke racer der bliver blandet, racernes særlige egenskaber og mulige arvelige sygdomme. –Og utroligt nok er der købere til disse hvalpe!
Seriøse opdrættere har i mange, mange år, og gennem mange generationer, avlet hunde med det mål for øje, at fremme og forbedre netop deres races egenskaber, eksteriør og sundhed. Deres arbejde bliver kuldkastet af tankeløse avlere, som avler ud fra guderne må vide hvilke kriterier.
- Detaljer
- Visninger: 126
Da Peter blev fanget af en rulle høm høm poser
Da vores franske tæve, ’Licia var ganske ung, stillede vi hende på en DKK udstilling. Vi kom tidligt og havde mulighed for dels at se de andre hunde og dels for at snakke med vores mange hundevenner.
En mand og hans datter kom og kiggede på ’Licia. Manden, som hedder Peter, var meget betaget af hende og spurgte om hun var til salg. Det var nu ikke, men vi fik da en god snak om bretons.
Da ’Licia havde fået sit første kuld hvalpe, 11 i alt, blev de 9 solgt, vi skulle selv beholde en, så der var en skøn hanhund tilbage. Da de var ca. 8 måneder gamle, ringede Peter og fortalte at han havde set, at vi havde en hund til salg. Han spurgte om ’Licia var mor til hvalpen, og det kunne vi bekræfte. Peter og hans familie kom og så hunden. Der gik ikke mange øjeblikke for hele familien havde tabt deres hjerter til Balder og med hjem måtte han.
Peter er en glad jyde, som lovede os at han nok skulle deltage i træning og gå på jagt med Balder. Som sagt, så gjort. I februar startede mark og søgstræning op på Stevns. Peter mødte op med Balder og deltog med stort engagement. Alt udstyret var i orden, halsbånd, snor, varm frakke og høm høm poser.
Høm høm poserne lå godt gemt i frakkelommen.